Behandling
Psykomotorisk terapi har for mig været en hjælp til at mindske medicinbevirkninger ved min anti-depressive medicin. En hjælp til selvhjælp til at opleve at jeg kan slappe af og derved få et pusterum fra depressionen og en udvikling af selvforståelse psyke-krop imellem.
Jeg valgte Dorte som behandler ud fra at hun er oplistet på DAPs hjemmeside – hvilket gjorde jeg følte mig i gode hænder i et erhverv, jeg ikke kendte meget til. Derudover havde transporttid og Dortes egen beskrivelse om hjælp til selvhjælp stor indflydelse.
Jeg kommer fra et erhverv, hvor et hvert godt råd er en skjult agenda for ekstra salg. Derfor har det betydet ALT, at Dorte er så faglig stolt og dygtig samt professionel omsorgsfuld, at jeg har kunne sænke paraderne og øve mig i at være menneske igen. Dorte er meget bevidst om, hvortil hendes faglige grænser går og hvor man så kan gå hen, hvis hun ikke kan hjælpe. Det giver et indtryk af, at du kan betragtes som et helt menneske. Hvis man en dag har behov for at pludre videre på briksen, så gør man bare det. Og hvis man i stedet har brug for at lukke øjnene og mærke kroppen under behandlingen, så gør man det.
Jeg giver min bedste anbefaling til Dorte. B.S (ønsker at være anonym)
Jeg kan klart give Dorte min bedste anbefaling. Hun har hele paletten og kan hjælpe med både det fysiske og det psykiske. Jeg var lidt skeptisk i starten og Dorte så straks hvordan hun skulle “gribe” mig an.
Jeg vil helt sikkert ikke have været denne “behandling” foruden. Så hvis du vil gøre noget godt for dig selv……… så giv Dorte et besøg. (Jeg garanterer du vil ikke fortryde det). Dorthe O.
Undervisningsforløb
Jeg har igennem et års tid modtaget undervisning af Dorte, inden for psykomotorisk terapi og forståelse. Vi indgik en aftale om et skræddersyet forløb, dersom jeg er sanger og sangunderviser og ønskede flere redskaber til min undervisning samt en bredere viden om kroppen og psykomotorik. Forløbet har været en banebrydende oplevelse for mig: jeg har rykket mig, både som underviser og som menneske.
Hos Dorte bliver man mødt lige dér hvor man er, og hun formår at omsætte kompleksiteter og omfattende viden til tilgængeligt stof og til brugbare redskaber og øvelser. Samtidig inspirerer hun, da hun altid inddrager ens personlige referencerammer i undervisningen og dermed får sine pointer til at vække genklang og får sat én fint i spil. Dorte har endvidere en åben og positiv tilgang til mennesker, og skaber således nogle personlige og trygge rammer, hvor man som elev trives og tør udforske sig selv.
Jeg kan kun give Dorte min varmeste anbefaling. Rie Hagbard, sanger og musikunderviser. www.riehagbard.dk
Rideterapi
Dorte Hartvig har varetaget rideterapien på Toresholm i tidsrummet marts 2015 til marts 2018.
Toresholm er et social psykiatrisk bosted, hvor Dorte har varetaget rideterapi for voksne med psykosociale problematikker som autisme, asperger, indlæringsvanskeligheder og sociale ubalancer, samt voksne med sen-hjerneskade og skifzofreni diagnose.
Dorte har formået at skab udvikling hos vores borgere alt efter deres behov og har gennem kontinuitet og vedholdenhed skab lyst og åbenhed for videreudvikling hos beboerne. Dorte har trænet og udviklet kognitive, sociale og emotionelle færdigheder, samt hjulpet til at opøve strategier for en bedre forståelse for egen krop og grænser.
Dorte har på faglig vis arbejdet seriøst med beboerens udfordringer og har videreformidlet sine observationer således, at de har kunne bruges i hverdagens pædagogiske arbejde.
Dorte opleves som samvittighedsfuld, pligtopfyldende og mødestabil.
Jeg ønsker Dorte fortsat hel og lykke og kan give hende de bedste anbefalinger. Lone B. Jensen, Forstander, Toresholm.
Behandling og IT-arbejsplads vejledning
I perioden maj-december 2012 har Dorte Hartvig Jensen været tilkøbt i et barselsvikariat i virksomhedens afspændingsordning.
Udover behandlinger vejledte Dorte i øvelser og korrekte arbejdsstillinger.
Dorte har været værdsat blandt vores medarbejdere og har hurtigt vundet den tillid, der er nødvendigt i behandlingssituationer. Derudover er Dorte et lyst og behageligt menneske, som det har været let at arbejde sammen med og som jeg kan give mine bedste anbefalinger. Marie Molin, Direktionssekretær, Dagbladet Information.