Et af de områder jeg arbejder med er skulder og nakke behandling

Områder

At gå hos en psykomotorisk terapeut kan hjælpe dig til at forstå hvordan din krop og din psyke gensidigt påvirker hinanden. Psykomotorisk terapi arbejder med mange forskellige områder indenfor krop og psyke sammenhænge. Det kan være en fantastisk metode til at arbejde med akut opstået situationer. Men er også en god måde til at arbejde med forhold, som har med fortiden at gøre. Fortiden har ofte sat sig som uhensigtsmæssige spændinger i kroppen, hvilket måske har påvirket bevægemønsteret og måske endda givet gener og smerter til følge. Akut opstået situationer kan derfor, hvis ikke der tages hånd om dem, sætte sig som uhensigtsmæssige spændinger i fremtiden.

I min klinik møder jeg klienter med problematikker indenfor følgende områder:

  • Stress
  • søvnproblemer
  • kroniske smerter
  • selvværdsproblematikker
  • traumer
  • hovedpiner.

Ofte er der en gensidighed i disse forskellige problematikker og områder. F.eks. kan stress give søvnproblemer, men søvnproblemer kan også give stress-symptomer. Eller søvnmangel kan give hovedpine, men hovedpine kan også være medvirkende årsag til manglende god søvnkvalitet.

De fleste som kommer hos mig, kommer med ønsket om en bedre hverdag med mere overskud til sig selv. Måske oplever du de samme frustrationer som mine klienter:

  • Ikke at have overskud til at gøre noget for dig selv.
  • Har en krop som larmer i form af:
    • Ingen energi og overskud
    • Uro som er svær at dæmpe
    • Kroniske smerter i bevægeapperatet (muskler og/eller led).
  • Har svært ved at sige nej til andre og har dermed for mange opgaver til dagens timer.
  • Dårlig eller manglende nattesøvn.

Det handler om…

Det handler om at bryde uhensigtsmæssige mønstre i din hverdag, så du får mere overskud til det der er vigtigt for dig. At give nervesystemet ro, giver ikke alene et fysisk overskud. Det hjælper dig også mentalt til et bedre overblik.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, på telefon eller mail, for uforpligtende at høre, om lige nøjagtig din problematik kan afhjælpes igennem min behandling.